Bliv medlem

TLC åbner dørene for flere medlemmer og giver lettere adgang til medlemsfordele

 

Torup Landsbycenter har ændret sine vedtægter. Fremover skal privatpersoner ikke længere betale et årligt kontingent. Medlemskab vil fremover være livsvarigt.

 

Som noget nyt kan privatpersoner fra et større geografisk område nu blive medlemmer og opnå medlemsfordele.

Intet årligt kontingent – indmeldelsesgebyr dækker resten af livet

De, der allerede er medlemmer, forbliver medlemmer livet ud, medmindre de udmelder sig. Og de skal ikke betale noget for det.

Nye medlemmer skal betale et indmeldelsesgebyr på 500 kr, hvorefter de er medlemmer resten af livet.

 

Retten til at leje forsamlingshuset til nedsat medlemspris vil fra 1. januar 2019 gælde alle medlemmer. Hidtil har det først været efter to års medlemskab, man kunne leje huset til favørpris.

 

Større geografisk område

Der åbnes også for, at flere kan blive optaget som medlemmer. Tidligere var det kun personer med særlig tilknytning til Torup og nærmeste omegn. Nu er det alle med bopæl i Halsnæs kommune, der kan blive personlige medlemmer af TLC.

 

Foreninger, institutioner og erhverv

Foreninger, institutioner og erhvervsvirksomheder skal fremover betale et indmeldelsesgebyr på 1000 kr. For disse medlemmer skal der endvidere stadig betales et årligt kontingent, for tiden 500 kr. Også for disse medlemmer gælder det, at efter 1. januar 2019 bortfalder kravet om to års medlemskab, før man kan leje til favørpris.

Foreninger, institutioner og erhvervsvirksomheder skal for at blive medlem af TLC være hjemmehørende i Torup eller nærmeste omegn (defineret i vedtægterne).

 

Enklere regler for revision

En knap så epokegørende vedtægtsændring består i, at foreningen ikke længere skal revideres af en autoriseret revisor, eftersom vi ikke længere har gæld i Lokale og Anlægsfonden. I stedet vælger vi ved generalforsamlingen en revisor og en revisorsuppleant, som ikke må være medlemmer af bestyrelsen.

 

Læs de nye vedtægter i deres helhed her.

 

 

Velkommen til!

 

Send en mail til formanden.

Har du allerede brugt forsamlingshuset og har ris eller ros eller forslag til forbedringer så brug venligstnedenstående mailadresse:

feedback@torupforsamlingshus.dk

[ Startside ][ Nyheder ][ Husets historie ][ Udlejning ][ Kalender ][ Ordensregler ][ Inventar ][ Billeder ][ Bestyrelsen ][ Bliv medlem ][ Kontakt ][ Links ]

Send e-mail til web@torupforsamlingshus.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.

Der tages forbehold for trykfejl eller ændringer til det trykte overalt på Webstedet.

Copyright © 2007 Torup Forsamlingshus

Senest opdateret: 11. november 2009